AKTIVERINGS- OG RESSOURCEFORLØB
NOGET FOR DIG?
HVAD
Ressourceforløb er et individuelt tilrettelagt forløb, som handler om alle områder i dit liv.
I dit ressourceforløb er der fokus på at finde ud af om om din arbejds –og uddannelsesevne kan forbedres. Vi skal i fællesskab se på, om du kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, så du undgår en førtidspension.
Et forløb kan vare fra 1 til 3 år.
HVEM
Et ressourceforløb er for dig, der har flere udfordringer ud over ledighed, og som risikerer at komme på førtidspension, hvis der ikke bliver gjort en særlig indsats.
HVORFOR
Forløbet giver dig mulighed for at få afklaret, om du skal have hjælp til at komme i arbejde eller måske i gang med en uddannelse.
På Sind Daghøjskole kan du deltage i aktiviteter sammen med andre, og have et fristed i et trygt miljø.
HVORDAN
Du skal henvises til et ressourceforløb af din rådgiver eller Job –og Aktivhuset. På Sind Daghøjskole vil du møde kursister, som alle arbejder med nogle udfordringer. Der er få deltagere på holdene, der er respekt omkring hver person og man er en del af fællesskabet, uanset om man har en god eller en dårlig dag.
Vi glæder vi os til at byde dig velkommen på Sind Daghøjskole!