ERHVERVSVÆRKSTED
Erhvervsværkstedet er et hold for de kursister der, på sigt, skal i virksomhedspraktik.
Ud fra værdier, interesser og hvad kursisten er god til laves der en individuel gennemgang af hvilken jobfunktion og opgaver der kan omsættes i en virksomhed. Når kursisten er kommet frem til jobfunktion eller virksomhed laves der, sammen med virksomhedskonsulent, en konkret handleplan.
Eksempel på handlingsplan:
- Hvad skal jeg lave i praktikken? (indhold)
- Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
- Hvordan skal jeg lave det? (metode)
- Hvor skal jeg lave det? (placering)
- Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt)
- Hvor længe skal jeg lave det? (tidspunkt)
- Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
- Hvem skal jeg lave det med? (personer)
- Hvem kan jeg få hjælp af? (mentor/kontaktperson)
- Hvad skal jeg bagefter? (næste)
I erhvervsværkstedet er der mulighed for at lave aftale med virksomhedskonsulenten om, at kursisten kan besøge virksomhed(er) inden der laves aftale med arbejdsgiver. Dette kan være med til, at kursisten får en fornemmelse af, hvilken arbejdsplads der kan være en praktikmulighed. Det kan være en stor udfordring, at skulle i praktik, derfor kan virksomhedskonsulenten ved behov tage med den eller de første gange i praktikken.
I erhvervsværkstedet arbejdes også med andre emner end virksomhedspraktik. Emner som besluttes i fællesskab mellem kursister og underviser.
Eksempler på emner som har været taget op:
- Socialt fri kort
- ABC/3 - sporet jobstrategi
- Jobansøgning og CV
- Strategier
- Rammer der giver den optimale arbejdsplads