SAMFUNDSDEBAT
I samfundsdebatværkstedet arbejder vi med to lige vigtige dele
- Hvad er der sket i Danmark og verden den sidste uges tid?
- Et bredere og mere alment dækkende tema, gerne suppleret med dokumentarudsendelser o. lign.
Alle kan være med på samfundsdebat, også dem der måske foretrækker bare at lytte med i den første tid.
Det er meget forskelligt, hvorfra vi henter vores nyheder og informationer. Nogle følger med i både tv-nyheder og aviser, mens andre måske især henter dem fra de sociale medier. Som udgangspunkt kan alle melde ind med det, de har hørt, og så tager vi diskussionen derfra. Ingen nyhed er forkert eller for skæv til at blive vendt med de andre, men vi spørger altid hinanden ”Hvorfor synes du, det er væsentligt at tale om? ”. Vi kommer også ind på kilderne. Hvilke holdninger og synspunkter, de afspejler og hvorfor.
Efter en formiddagspause går vi videre med dagens tema. De temaer, vi beskæftiger os med, er fundet i fællesskab på holdet, og gerne ud fra tanken: ”Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at vide mere om”. Underviseren har forberedt et oplæg, så vi får en fælles baggrund at diskutere ud fra.
Eksempler på temaer, der har været vendt i 2020: Organdonation, ”Hvem er regeringen lige nu? ”, Me too-bevægelsen, ”Hvad er e-sport og fantasy? ”.
I dette værksted har vi også haft det historiske perspektiv fremme. Der er f.eks. blev arbejdet med Grundloven af 1849, kvinders valgret og 2. verdenskrig set fra dansk side. Der er løbende trukket paralleller til nutiden, så historien er blevet vedkommende og relevant for folk i dag.